The underling force of Mona Lisa ...

The underling force of Mona Lisa ...

Monday, January 2, 2017

Jeg har fået et nyt camera af min dejlige kæreste, og er igang med at udforske dets muligheder.
Da jeg første gang gik ind i cameraets menu, og derefter alle undermenuerne blev jeg helt stakåndet, - for hvordan skulle jeg kunne overskue alle de muligheder som dette instrument bød på. Men jeg besluttede mig for langsomt, at sætte den ene fod foran den anden. Kikke på en funktion, øve mig i den, for dernæst at tage den næste funktion ind og lærer den at kende. Derefter opstod muligheden for, at sætte disse to funktioner sammen.
Tænker at det må være vejen frem, et skridt af gangen og bygge op og ud.

Da jeg idag var ude og øve mig igen, tænkte jeg, at det er jo også sådan vi bygger livet op, de erfaringer vi gør os bliver der bygget ovenpå, de bliver justeret og finpudset.
Vi øver os. Tager nogle gange ikke så smukke billeder, men vi kikker på dem og smider dem så væk når vi kan se, at de ikke er til gavn for andre - eller os selv.
Langsom går vi gennem livet og bygger det op på de gode erfaringer.
Nogle gange dukker der nogle af de dårlige billeder frem og vi bruger dem, de billeder som vi troede vi allerede havde kasseret.
Så får vi en mulighed for, at se på dem igen.
Var de så dårlige, som da vi sidst vurderede dem, eller er der noget som kan bruges - måske i en helt anden sammenhæng ...

Billederne kommer og går, vi vurdere fra vores ståsted i livet - og vi lærer. Lærer, at nogle gange skal de kasserede billeder forblive kasserede og andre gange skal de revurderes og tages ind til fornyet glæde og visdom
 













Wednesday, November 30, 2016

Livsglæde ...

Da jeg var ude og gå den anden dag, så jeg en ældre herre som stod og kikkede ind af vinduerne ved skovmøllen. Han var stille og kærlig i sin udstråling.
Jeg troede først, at han beundrede deres juledekoration og det smukke gamle hus, så jeg rørte ham på skulderen og sagde: "Ja, sikke smukt de har gjort det".
Han kikkede på mig med et par glade øjne, der vidnede om et levet liv og sagde: "Jeg kikker på det, fordi jeg snart har fødselsdag, og jeg vil gerne holde min fødselsdag her". 
Jeg smilede og sagde det kunne jeg godt forstå, det er også et smukt sted. 
Og så spurgte han, ligesom det glædesfyldte barn i børnehaven: "Hvor gammel tror du jeg bliver"?
Det kunne jeg ikke lige gætte, så med stolthed og glæde i øjnene sagde han: "90 år". 
Og sikke en livsgnist og glæde han besad. "Jeg har fødselsdag i marts, og der er det for koldt at sidde udenfor, vi har ellers et stort telt, men det går ikke på den årstid".
Så fortalte han, at han havde været gift to gange, hvor mange børn, børnebørn og oldebørn han havde. 
"Men sagde han, det er måske lidt for dyrt for mig det herude". 
Og så kikkede han med et længselsfuldt blik ind af vinduerne igen. 
"Er du journalist", spurgte han, og hentydede til mine mange spørgsmål og kameraet. Og jeg måtte leende fortælle ham, at det er jeg ikke, bare en observans af livet og det smukke det frembringer.:-)
Nu Beder jeg til, at pengene må falde på plads, så han og hans familie kan hylde en mand der har levet et langt liv og stadig har et kærlighedsfuldt glimt i øjet 

Monday, October 31, 2016

Jeg lavede pandekager til min datter i morges, og der blev en rest dej tilbage, så jeg valgte at bage  boller af det resterende.
Der er stor nydelse i nybagte boller og varm te på en kold efterårsdag :-))


Thursday, October 13, 2016


"Hun kommer gående gennem skoven. Efterårets dufte mylder op fra jorden. Svampe og blade der vidner om, at livet forgår i duften af gul, orange og rødt.
Hendes indre springer i glæde over friheden til, at være den hun er.
Ud af øjenkrogen skimter hun noget.
Hun flytter blikket og ser, at der på en sti parallel med den hun går på, kommer en skikkelse gående.
Idet hun nærmere sig skikkelse, bliver hun stakåndet. 
Hendes hjerte slår hurtigt. Hun undre sig.
Men så ser hun kvinden.
Pludselig flyver en del af hende op, og ser sceneriet ovenfra.
To muligheder, to tider i den historiske tid, to valg.
Iiiiiiiiiiiiiiiiiiiii .... den høje tone fylder hendes øre, da hun igen er landet i sin krop.
Kvinden på den anden sti passere hende. Den sammen skikkelse, det samme røde hår - bare 20 år yngre.
Hun vender sig om, da hun har passeret kvinden. Det er som om hun ønsker, at vide alt om denne kvinde, alle hende valg og hvordan hendes liv ser ud.
Kvinden ser hende ikke, der er et slør imellem dem, som kun jeg kan se igennem.
Jeg ser ... ser det jeg ikke burde se ... ser de paralle liv."





/https://www.facebook.com/Kristine-Gade-Hansen-cirkelart-158302394195916/

Wednesday, August 10, 2016

Perlestrikkede karklude ...

Jeg er en af dem, som røg med på bølgen efter, at mikrobiologen Henrik Beha Pedersen trådte frem i mange medier og fortalte, hvordan engangskarklude efter, at være brugt et stykke tid får små huller. Det skyldes ikke slitage, men derimod at den mikroplastik, som omkring 20 procent af karkludene består af, langsomt opløses. Mikroplastikken hvirvler rundt, hvor vi går, står og spiser, og mange af partiklerne ender i kroppen. Så hvorfor ikke prøve at undgå det.Derfor besluttede jeg, som mange andre danske, selv at stikke gode gammeldags karklude. Og det er så nem, og du kan lave dem i de farver, som gør dig glad. Så nu er det blevet sådan, at jeg ligefrem glædes over at gribe kluden med den gode farve og den aromatisk sæbe olie.