Wednesday, November 30, 2016

Livsglæde ...

Da jeg var ude og gå den anden dag, så jeg en ældre herre som stod og kikkede ind af vinduerne ved skovmøllen. Han var stille og kærlig i sin udstråling.
Jeg troede først, at han beundrede deres juledekoration og det smukke gamle hus, så jeg rørte ham på skulderen og sagde: "Ja, sikke smukt de har gjort det".
Han kikkede på mig med et par glade øjne, der vidnede om et levet liv og sagde: "Jeg kikker på det, fordi jeg snart har fødselsdag, og jeg vil gerne holde min fødselsdag her". 
Jeg smilede og sagde det kunne jeg godt forstå, det er også et smukt sted. 
Og så spurgte han, ligesom det glædesfyldte barn i børnehaven: "Hvor gammel tror du jeg bliver"?
Det kunne jeg ikke lige gætte, så med stolthed og glæde i øjnene sagde han: "90 år". 
Og sikke en livsgnist og glæde han besad. "Jeg har fødselsdag i marts, og der er det for koldt at sidde udenfor, vi har ellers et stort telt, men det går ikke på den årstid".
Så fortalte han, at han havde været gift to gange, hvor mange børn, børnebørn og oldebørn han havde. 
"Men sagde han, det er måske lidt for dyrt for mig det herude". 
Og så kikkede han med et længselsfuldt blik ind af vinduerne igen. 
"Er du journalist", spurgte han, og hentydede til mine mange spørgsmål og kameraet. Og jeg måtte leende fortælle ham, at det er jeg ikke, bare en observans af livet og det smukke det frembringer.:-)
Nu Beder jeg til, at pengene må falde på plads, så han og hans familie kan hylde en mand der har levet et langt liv og stadig har et kærlighedsfuldt glimt i øjet 

No comments:

Post a Comment